Jeremy - MPA patient, Storbritannien
Normalt vil dine læger foretage en kombination af tests og vurdere din sygehistorie (dine symptomer og hvad der er sket dig), inden de giver diagnosen AAV. Indikationen, som ofte fører til vellykket diagnose, er, når flere blodkar i forskellige organer er påvirket, hvilket medfører en mængde symptomer.
Blodprøver
Urinprøver
Billedmetoder
Biopsi (også kaldet histologisk undersøgelse)
Hvis du har komorbiditet (andre sygdomme eller tilstande sammen med AAV), kan din læge tilpasse mængden af nogle behandlinger og/eller overvåge dig tættere i en periode. Det kan hjælpe at drøfte, hvilke bivirkninger der er forbundet med dine andre sygdomme, så du kan skelne dem fra tegn på, at din AAV er aktiv og opdage eventuelle AAV tilbagefald så hurtigt som muligt.1
Referencer og fodnoter
Jeremy - MPA patient, Storbritannien
Der er to forskellige ANCA autoantistoffer, som udvikles hos personer med AAV. De udvikler sig på to forskellige proteiner: proteinase 3 (PR3) og/eller myeloperoxidase (MPO).1
PR3 og MPO findes normalt inde i neutrofiler, men hvis de fremkommer uden for, kan ANCA hæfte til dem og aktivere neutrofilerne, hvilket medfører skade. 1 En blodprøve anvendes for at se, om en af disse autoantistoffer findes på PR3 og/eller MPO. Dette er den væsentlige test, som din læge vil foretage for at se, om du har AAV.2,3
At finde ud af, om ANCA autoantistofferne hæfter på PR3 og MPO, kan hjælpe dine læger med at forstå mere om den mulige effekt af din sygdom, og hvor sandsynligt det er, at du vil opleve tilbagefald.2 Det kan også hjælpe dem med at beslutte, hvilken behandling der vil være mest passende for dig.3
Referencer og fodnoter
Maresa – GPA & Kai (pårørende), Tyskland
At teste for ANCA autoantistoffer i blodet hjælper med at diagnosticere 3 typer AAV – GPA, MPA og EGPA. Omtrent 8 ud af 10 personer med GPA og MPA, og omtrent 4 ud af 10 personer med EGPA har påviselige niveauer af ANCA.1 For at lede efter ANCA i dit blod vil dine læger først tage en blodprøve, som så vil blive undersøgt i et laboratorium.
Selvom disse tests er meget nyttige, er det vigtigt at være opmærksom på, at ANCA også kan findes hos personer med andre sygdomme så som kroniske infektioner. Desuden har nogle personer med GPA eller MPA ikke påviselige niveauer af ANCA, og deres læge vil give en diagnose baseret på det kliniske billede (en vurdering af alle testresultater og symptomoplysninger).
Se mere om
vigtigheden af ANCA
Indikationer af inflammation (kendt som inflammationsmarkører) kan normalt påvises i blodet. Dine læger vil normalt lede efter disse ved at måle dit blodsænkningstal (som viser, hvor hurtigt de faste dele i dit blod bevæger sig i et reagensglas) og dit niveau af C-reaktiv protein (eller CRP – en type protein, som leveren producerer i større mængder, når der opstår inflammation).
Selvom resultaterne af disse tests kan indikere, at din krop er betændt, viser de ikke, hvilken type inflammation du har, så de er alene ikke tilstrækkelige til, at dine læger kan diagnosticere AAV.
Hvis dine læger mistænker, at du har en nyresygdom, vil de undersøge, hvor godt dine nyrer fungerer ved at tage en blodprøve. Den vil normalt se på dine niveauer af kreatinin (som leverer energi til musklerne) og urinstof (hoved-nedbrydningsproduktet i proteiner). Højere niveauer end normalt af den ene kan indikere, at dine nyrer ikke fjerner dem korrekt efter brug, og at din nyrefunktion kan være nedsat.
Det er vigtigt, at urinen undersøges regelmæssigt, så små ændringer i urinstof og kreatinin kan påvises så hurtigt som muligt, og enhver nyreskade kan minimeres.
Urinprøver er den nemmeste måde at se, om der er en vaskulitis-relateret inflammation i nyrerne. Urinen undersøges normalt for røde blodceller og protein.
Billedundersøgelse gør det muligt for professionelle sundhedsmedarbejdere at scanne din krop indvendigt, så de kan undersøge, hvilke områder der er påvirket af AAV. Eksempler på billedmetoder, som du kan opleve, omfatter bryst-røntgen og/eller CT- eller MRI-scanning, bronkoskopi (se ind i luftveje/lunger med et kamera) og bihule-endoskopier (også ved hjælp af et lille kamera).
Det er en metode, hvor et lille stykke væv fjernes (for eksempel fra din nyre, lunge, bihule eller hud) til undersøgelse under et mikroskop. Dette kan hjælpe med at bekræfte din diagnose og/eller vise, om AAV har spredt sig til disse områder. Biopsien vil hjælpe din læge med at beslutte, hvilken behandling der er bedst for dig.
Når du ankommer på hospitalet, skal du eventuelt have taget en blodprøve
Du kan føle en lille pressefornemmelse, når biopsien tages
Efter biopsien skal du eventuelt scannes
Du kan opleve et mærke og en dump smerte i biopsiens område
De fleste patienter tager hjem samme dag – afhængig af, hvor din biopsi tages fra, kan du imidlertid få brug for at være sengeliggende, og din læge vil rådgive dig om dette
Sørg for at fortælle din læge om den medicin, som du tager
Kontrollér jævnligt dit biopsisted og kontakt omgående din læge, hvis du bemærker synlige symptomer eller ændringer i dit velbefindende
Hvis du har komorbiditet (andre sygdomme eller tilstande sammen med AAV), kan din læge tilpasse mængden af nogle behandlinger og/eller overvåge dig tættere i en periode. Det kan hjælpe at drøfte, hvilke bivirkninger der er forbundet med dine andre sygdomme, så du kan skelne dem fra tegn på, at din AAV er aktiv og opdage eventuelle AAV tilbagefald så hurtigt som muligt.1